Mange af os bliver lidt nervøse eller spændte, når vi skal til eksamen, eller præstere specielt, hvor andre kigger på eller skal vurdere os. Denne nervøsitet er med til, at vi får et optimalt fokus og er en ekstra ressource, som er med til at sikre at vi yder maksimalt og lidt til – vi bliver ekstra skarpe i den situation.
Men det er en hårfin grænse for hvis nervøsiteten vokser kan den hæmme os, så vi ikke kan tænke eller huske noget af det vi har lært. Det kan føles som klappen går ned, at vi bliver lammet, og som om vi ikke forstår de spørgsmål, som vi får under eksamen. Det kan føles som om at forbindelsen til hjerne er væk, og vi kun kan mærke angsten.
For nogen kan det starte op til eksamen og for andre kommer det under eksamen.
Lider du af angst, når du skal til eksamen, og kan genkende dig selv her?
Så skal du vide, at der er hjælp at hente. Eksamensangst er en almindelig fobi som flyskræk eller højdeskræk, og kan behandles. Det betyder, at du slipper fri af den angst, som gør dig handlingslammet, så du kan gå til eksamen. Din karakter vil selvfølgelig afhænge af, hvor godt du er inde i stoffet, men det er ikke angsten, som står i vejen.
Ved hjælp af neurocoaching og PSYCH-K ® vil vi løsne op for angsten og samtidig arbejder vi også henimod, hvordan du ønsker at ha’ det, når du er til eksamen. Der kan være ubevidste traumer, som trigger angsten, og dem behandler vi under vores sessioner.
Vi bruger 1-4 sessioner til behandlingen af eksamensangsten, og du skal være indstillet på at lave hjemmearbejde mellem sessionerne.