“Janne er en superdygtig og empatisk coach med masser af humor, vid og erfaring. Hun formår at sætte spot på hvor du er og guide dig i det, der er så svært. Hun får mine varmeste anbefalinger med på vejen”
Janne skaber et trygt rum, hvor der er plads til at føle, sanse og reflektere. Mit samarbejde med Janne er tillidsfuldt og meget nærværende, jeg er altid blevet mødt med åbenhed og rummelighed.
Jannes tilgang til at arbejde i naturen giver mening, derude er der masser af plads til fordybelse, hvilket giver en masse godt til sjælen, det at kunne føle sig som en del af noget større. De gange hvor vi har stået ved de brusende bølger eller midt i skovens dybe stille ro, det er helt fantastisk. det er også helt unikt at have sessioner både i dagslys og i mørket, Janne tilpasser sessionerne så man bliver tilpas udfordret på en konstruktiv og positiv måde.
Som coach er Janne autentisk og meget engageret, og når vi snakker, mærker man helt tydeligt, at hun lytter og har en oprigtig interesse for, at man kommer hen mod det mål, man gerne vil.
Hos Janne står man aldrig alene, hun er altid klar med et par opmuntrende ord eller et spørgsmål som kan bringer én videre på rette spor, hvis man føler, at man er kørt fast.
Janne har givet mig redskaber og teknikker til at opdage skjulte mønstre og problematikker, som både har været bevidste men også ubevidste. Hun har givet mig mod til at tage skridt, som jeg ellers ikke ville have taget på egen hånd.
Her er historien om Lone, som ikke turde køre på motorvej. Uanset om hun selv kørte eller var passager, så var hun ubeskriveligt bange, rystede over hele kroppen, svedte, sad stiv som et bræt med alle muskler spændt. Så det var kun i de mest nødvendige situationer, at hun gjorde det. Der er ikke nogen forklaring på Lones frygt. Hun har f.eks. aldrig været involveret i et færdselsuheld.
Lone fortalte mig om sin skiferie – den første i rigtig mange år. Det havde været en super ferie, og Lone havde virkelig nydt at få skiene på igen, og havde en sjov og dejlig ferie sammen med mand, døtre og svigersøn. Men der var et men, og det var køreturen derned og hjem igen. 9 timer hver vej.
Lone fortalte, at hun sad som på nåle og stiv som et bræt hele turen og var bange – virkelig bange. For at illustrere hvor bange Lone var, så tog Lone en sovepille lige inden hjemturen på 9 timer, så hun kunne sove lidt, men skrækken var så stærk og adrenalinen pumpede rundt i kroppen og sørgede for at Lone ikke fik lukket et øje.
Selvom hun forsøgte at slappe af, tale til sig selv og tage det roligt. Svigersønnen var chauffør, men det var ikke pga. hans kørsel, for Lone fortalte, at han var god til at køre, han kørte ikke for stærkt, holdt god afstand og tog alle de hensyn, han kunne. Men ingenting hjalp.
Lone var også hæmmet af frygten for at køre på motorvej i alle andre situationer. Lone fortalte, at når hun og manden f.eks. skulle til Kolding, Aahus eller Ålborg, så kørte de omveje for at undgå motorvej.
Jeg nævnte for Lone, at jeg kunne hjælpe hende af med den frygt, så hun kunne slappe af og nyde turen uanset om det var på motorvej. Lone kiggede skeptisk på mig og sagde: ”Mener du det? Det tror jeg bliver svært”
Lone havde en session hos mig. Nu har jeg fået denne skønne sms fra Lone:
”Jeg har lige selv kørt til syd for Kolding på motorvejen, sagde fuck det ? og kørte så…Gik så fint ingen sved på panden og overhalede endda lastbilerne, det er altså stort for mig! Så tak Janne der er sket noget”
Og Lone har efterfølgende også været i København via motorvejen uden problemer. Så Lone er kørende nu!
Før jeg snakkede med Janne, var jeg bare en ufaglært kone fra landet.
Jeg manglede afklaring på forskellige fronter i mit liv bl.a.: Hvordan blev jeg glad? Og hvad skulle jeg gøre i forhold til min jobsituation?
I starten havde jeg mine betænkeligheder bl.a. spekulerede jeg på, om jeg kunne finde ud af det / gjorde det rigtigt, og hvad nu, når jeg ikke syntes, at jeg havde ændret noget siden sidste gang.
Men jeg oplevede, at alle de forskellige ting, som vi har haft på banen og arbejdet med, byggede noget op for mig i mit tempo.
Under en snak med Janne hørte jeg mig selv sige, at jeg skulle i gang med en bestemt uddannelse, indenfor mit nuværende arbejdsfelt, og i samme øjeblik vidste jeg, at det var det rigtige.
Jeg har fået en identitet i mit job, og jeg er ikke bare en ufaglært kone. Jeg havde ikke lige set det før, men jeg fandt ud af, at jeg ikke var fastlåst, men havde muligheder.
Det har også haft den indflydelse, at jeg ikke længere slår mig selv i hovedet, når jeg løber en tur. Nu nyder jeg oplevelsen, i stedet for at have en kritiserende stemme i hovedet.
Janne har en energi og omsorg, er et frisk pust og det giver mig noget.