Hvis du overvejer at gå i terapi, kan naturterapi være en nænsom og styrkende vej. Her arbejder vi i samspil med naturen og dens rytme for at skabe balance, indsigter og forandring i dit liv.
Naturterapi er en helhedsorienteret form for psykoterapi, hvor vi bringer naturen aktivt ind i den terapeutiske proces. Det er en fordybelse i naturen – og i dig selv.
Naturterapi kan også være et rum, hvor du udvikler dig i et samvær og dialog. Naturen er ikke bare en kulisse, men en aktiv medspiller i processen. Den skaber et trygt rum til fordybelse, refleksion, nærvær og forandring.
Vi arbejder med temaer som identitet, værdier, adfærd og bevidsthed – og med sammenhængen mellem krop, sind, tanker og følelser. Sammenhænge i dit liv – indadtil og udadtil.
Og hvis du tidligere har været i et terapiforløb, vil du opleve, at samspillet med naturen tilfører noget nyt – en ekstra dimension af ro, dybde og erkendelse, som traditionel terapi ikke altid formår at skabe.
Vi mødes udendørs – i skoven, ved vandet eller i andre naturskønne omgivelser. En session kan indeholde:
Hver session er unik og tilpasses dig og dine behov. Naturterapi tager udgangspunkt i en cyklisk forståelse af livet – naturens rytme minder os om, at alting har sin tid, og at udvikling ofte sker i spiraler frem for lige linjer.