Referencer – Ledercoaching

Kathrine Grønkjær Jensby Jørgensen

Første gang jeg traf Janne, var i forbindelse med, at min mand, som på det tidspunkt også var min chef, havde søgt sparring hos Janne i forhold til vores virksomhed.

Under og efter sessionen følte jeg mig i den grad set og forstået af Janne og måske vigtigst af alt, følte jeg mig hørt.

Efterfølgende har jeg set Janne over en længere periode hvor hun i den grad har hjulpet mig med at genskabe ro og balance i mit liv. Hun har givet mig en masse at reflektere over og den bedste måde jeg kan beskrive det på er, at der er en masse brikker i mit puslespil, som har fundet sin plads.

Jeg har hele tiden haft tillid til, at Janne ville kunne hjælpe mig videre og igennem de ting jeg havde brug for at komme videre fra.

Jeg er meget taknemlig for vores samarbejde og selvom jeg er på vej ud på den anden side nu, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er Janne jeg vil henvende mig til igen, hvis/når jeg får brug for det.

Mine bedste anbefalinger til Janne.

Nikolaj Kjeldsen

Erhvervsrådgiver

Forløbet med Janne har skabt et nyt jeg og åbnet mine øjne for, hvad der er muligt.

Janne skaber trygge rammer, hvor man mødes af tillid, nysgerrighed og en oprigtig lyst til at hjælpe.

Med Jannes hjælp har jeg opdaget flere ting, som jeg har kunne arbejde med.
Sessionerne har, udover en ny selvindsigt, også givet anledning til personlig udvikling, flytning af grænser, og komplimenter fra venner og kollegaer over det nye jeg.

Forløbet vil jeg anbefale til alle.

Ulrike Eppendorfer

Ulrike Eppendorfer, Reg. naturterapeut, Human Design Mentor og Visuel Mercandiser

Janne er rigtig god til, at jeg føler mig set, forstået og hørt fra et neutralt og ikke dømmende sted.

Janne er rigtig god til, at jeg føler mig set, forstået og hørt fra et neutralt og ikke dømmende sted.
Hun ser andre dybt, og ser deres potentialer og muligheder og forstår deres udfordringer.
Janne er vanvittig god til at koge noget ned til essensen og formulere det, så andre nemt kan forstå det.
Janne udstråler en dejlig tryghed – som en havn man trygt kan lægge til i.

Lars Pedersen

Indehaver og direktør i Malerfirmaet Frede Nørgaard ApS

Jeg startede i et coaching forløb ved Janne, og her har jeg har et fortroligt rum, hvor jeg kan vende stort og småt. Det har bl.a. sat gang i nogle ændringer i virksomheden, som er en hjælp for mig i hverdagen.

Jeg fik et boost til at sætte gang i det, som jeg havde tænkt på, men ikke fik gjort.

På det personlige plan har jeg fået redskaber, som hjælper mig til komme videre, når hverdagen bliver for stresset, Det betyder, at jeg kan slippe stressen og finde min retning fremad

Samarbejdet med Janne har fungeret godt, og hun forstår hvad jeg siger og mener, og kan samtidig rykke mig.

”Jeg tror, at mange virksomhedsejere og ledere kunne ha’ udbytte af et samarbejde med Janne”

Gudmund Hansen

Multiwood ApS

Det her er ikke logik….men mentaltræning

Gudmund startede med at sige, at han gerne ville kunne sælge, som han før havde gjort, hvor det var let, ubesværet og sjovt.

Vi arbejdede bl.a. med hans identitet, hvor det første, han nævner, er købmand. Da vi snakkede om Gudmunds formål og passion, viste det sig, at han indtil nu havde været drevet af, at skulle bevise noget.

Gudmund har gennem mange år mere end rigeligt ”bevist”, så hvorfor behovet for at skulle bevise? Det er ikke logisk, men mentaltræning handler ikke om logik, men om at arbejde med ubevidste overbevisninger.

Så målet for Gudmund blev at få glæden og lysten igen. Citat fra Gudmund: ”Når jeg er glad, er jeg fuld af krudt og kugler”

  • Jeg har fundet lysten igen, og det giver styrke og selvsikkerhed
  • Mine samtaler med Janne har bragt troen og glæden tilbage
  • Jeg er blevet mere åben for forandring
  • Vigtigst, jeg har fået boostet mit drive

Med venlig hilsen

Gudmund Hansen
Multiwood ApS

Uffe Klinkby

Have & Skov ApS

Mentaltræning øger min evne til at holde hovedet klart og have mentalt overskud.

Uffe driver en virksomhed, hvor der i lange perioder er hektisk aktivitet, og det er vigtigt at planlægge, koordinere, bevare fleksibiliteten og træffe hurtige beslutninger. Det stiller store krav.

Janne har givet mig overskud til at tage Have & Skov op på næste niveau. Det har gjort, at jeg kan rette fokus mod:

  • Overskud, overblik og bedre bundlinje
  • Hvordan jeg booster væksten
  • At få fintunet retningen for virksomheden

Jeg har sammen med Janne lært, at ”det er, når du ikke har tid, at du ikke har tid til at lade være”.

Med venlig hilsen

Uffe Klinkby

Kent Nørkær Steffensen

Senior Business Consultant og løber

Jeg startede et individuelt forløb ved Janne

Udgangspunktet var nogle oplevelser, jeg havde i forbindelse med mit konkurrence- og ultraløb. Det viste sig hurtigt, at mit løb blot var en sideeffekt af noget meget mere vigtigt og grundlæggende. Jeg så egentlig mig selv, som én, der havde overskud og var mentalt stærk.

Det viste sig hurtigt, at jeg ikke havde en bevidst fornemmelse af, hvorfor jeg gjorde de ting, jeg gjorde, f.eks. løb og skift af job, og om det havde nogen betydning for mig som menneske og min trivsel.

Jeg eksekverede blot de opgaver, der skulle gøres om det var arbejde eller privat, men uden at føle glæden og værdien ved det. Med det i tankerne kunne Janne og jeg begynde at gøre det ubevidste bevidst.

Jeg kan nu leve og handle efter mine værdier og mål.

En klarere bevidsthed omkring missionen og mine værdier gør, at jeg nu står stærkere, så jeg kan handle i overensstemmelse med mine værdier og mål.

Forløbet har frem til nu været en øjenåbner, som jeg klart vil anbefale både sports- og erhvervsfolk, der ønsker at kunne handle i overensstemmelse med deres indre værdier.

Med venlig hilsen

Kent Nørkær Steffensen

Betina Biller Bønnelykke

Mellemleder

Jeg startede et individuelt forløb ved Janne

Jeg har taget kontakt til Janne, fordi jeg ønsker at hvile i min rolle som mellemleder i en stor frisørsalon.
Det kan være svært at stille krav og håndhæve regler, når der samtidig kan opstå veninde lignende relationer.
Jeg skal balancere imellem at være en vellidt og tillidsskabende kollega, og samtidig chefens højre hånd, som tager ansvar for beslutninger og varetager salonens interesser.

Jeg glæder mig til et forløb, hvor jeg udvikler mig personligt og deraf vokser i den rolle, jeg skal udfylde på jobbet.

Med venlig hilsen

Betina Biller Bønnelykke